Vi er en del af et samfund, der er med til at præge vores kultur – både uden for og inden for arbejdslivet. Vi tager kulturen med i alle sammenhænge, og kulturen er limen på godt og ondt, der støber vores holdninger men også vores handlinger. Derfor giver jeg også perspektiver på, hvordan vores måde at agere på i organisationer er et resultat af den måde, vores uddannelsessystem ser ud, den indvirkning de sociale medier har på os og den konkurrence- og vækstmentalitet, der præger vores samfund.
Hovedfokus for denne bog er dog primært den del af kulturen, der skabes i vores organisationer. Her ser vi en udpræget perfekthedskultur og nulfejlskultur blandt mange unge, måske også mere end vi har set tidligere. Skal vi ændre på disse kulturer, så kræver det, at vi skaber tillidsfulde rum, der bærer præg af psykologisk tryghed. Jeg nuancerer begrebet gennem den eksisterende forskning og via perspektiver fra alle de mange interviews.
En usund præstationskultur eller perfekthedskultur er ikke det samme som mistrivsel. De unge vi har interviewet er ikke nødvendigvis i decideret mistrivsel, men de er rundet af en kultur, vi alle sammen har været med til at skabe, som kan være skadelig. De er rundet af et samfund, der har været med til at fremelske nogle af de usunde præstationsfremmende kulturer, vi gerne vil gøre op med.
Alle de mange medarbejdere og ledere i organisationer, vi har interviewet, har et oprigtigt ønske om at sikre de bedste betingelser for, at vi alle sammen – unge såvel som ældre, trives i vores job. At vi føler os engageret. Og at vi får skabt gode rammer, hvor vi kan udfolde vores potentiale, og hvor ledelse ikke handler om myndighed og autoritet men om sparring og udvikling af mennesker.
Men vi er nødt til at kigge på os selv og vores egne kulturer. Vi er nødt til at dykke ind i dem og forholde os til, hvad vi kan gøre for at flytte vores organisationskulturer, og hvad vi kan gøre for at skabe god ledelse og attraktive arbejdsmiljøer. Det kan føre til, at vores organisationer skal se anderledes ud i fremtiden, og at de ledelsesmæssige kompetencer også flytter sig i en ny retning.
Det giver mening at være nysgerrig og række ud for at blive klogere. Generationerne er rundet af forskellige miljøer og kulturer. Og vi er opdraget forskelligt. Derfor ser vi også verden forskelligt. Vi forstår verden ud fra vores eget ståsted. Når vi rækker ud og stiller de nysgerrige spørgsmål, og bruger tiden på at undre os, så kan vi blive klogere på hinanden og forsøge at forstå eller acceptere, så vi også bygger bro.
Bogen taler både til den unge generation og de mere etablerede generationer, til organisationer, til ledere og til medarbejdere. For vi er på et arbejdsmarked, hvor vi skal bygge bro og ikke skelne imellem os og dem. Derfor slutter hvert kapitel også med en nuanceret opsummering af de vigtigste pointer fra både ledere og unge medarbejdere samt forslag til refleksive spørgsmål, som unge kan stille sig selv og refleksive spørgsmål, som ledere kan overveje, når de skal tiltrække og guide unge medarbejdere i deres karriere.
Der skal lyde en stor tak til de virksomheder, der bidrager i bogen. Uden dem var det slet ikke blevet så godt. Det er:
Der skal også lyde en stor tak til Erhvervspsykolog Rasmus Højbæk, der har interviewet 8 unge fra hhv. universitet, produktionsmiljøet og erhvervsuddannelserne. De har bidraget med vigtige perspektiver på, hvad de unge bringer med sig ind på arbejdspladserne. Tak til Andreas Sanderhoff, Jeanette Kusk, Sofie Hasselholm, Thor Berg Klit, Mattia Lenna, Pernille Friis, Marcus Paludan Bodiss, Caya Lindholdt Christensen.